Med 3F's Arbejdsmiljøberegner kan du ved hjælp af nogle få klik og indtastninger få et bud på:
Hvis din arbejdsplads har flere af de nævnte arbejdsmiljøproblemer, kan Arbejdsmiljøberegneren også give dig et kvalificeret skøn over de samlede omkostninger til arbejdsmiljøproblemerne. De samlede omkostninger er nemlig ikke bare lig summen af omkostningerne til de enkelte problemer.
Hvis din arbejdsplads er en privat virksomhed, kan Arbejdsmiljøberegneren også give dig et kvalificeret skøn over:
Du kan også bruge Arbejdsmiljøberegneren til at få et kvalificeret skøn over, hvor hurtigt en investering i arbejdsmiljøforbedringer tjener sig hjem.
Arbejdsmiljøberegneren giver kvalificerede skøn over:
En investering i at forbedre arbejdsmiljøet forventes at føre til et lavere fravær på din arbejdsplads. Når fraværet falder som følge af arbejdsmiljøforbedringer, falder omkostningerne pga. arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker også. Dermed er der opnået en besparelse.
Return On Investment (forkortet: ROI) kan oversættes til "afkast af investeringen". ROI beregnes som forholdet mellem den opnåede besparelse og investeringen. Dvs. at ROI udtrykker, hvor mange gange arbejdspladsen får de penge, som investeres i arbejdsmiljøforbedringer, hjem igen. Jo større ROI er, desto bedre.
Hvis der eksempelvis opnås en årlig besparelse på 1 mio. kr. for en investering på 0,5 mio. kr., så er ROI lig med 2.
Simpel tilbagebetalingstid er et mål for, hvor lang tid der går, inden investeringen har tjent sig hjem igen. Simpel tilbagebetalingstid beregnes som forholdet mellem investeringen og besparelsen. Jo kortere tilbagebetalingstiden er, desto bedre.
Hvis der eksempelvis investeres 0,5 mio. kr. og opnås en årlig besparelse på 1 mio. kr., så er den simple tilbagebetalingstid lig med 0,5 år, dvs. 6 måneder.
Investeringens forløb over 5 år vises som et søjlediagram. Ud af den vandrette akse er år 0, 1, 2, 3, 4 og 5 vist. Den lodrette akse viser økonomien i investeringen. En søjle år 0 viser, hvor stor investeringen er. Søjlen går ned under den vandrette akse, fordi investeringen er penge ud af arbejdspladsens kasse. År 1 viser søjlen, hvad forskellen mellem den opnåede årlige besparelse og investeringen er. År 2 viser søjlen, hvad forskellen mellem to gange den opnåede årlige besparelse og investeringen er. Osv. Søjlediagrammet viser således, hvornår investeringen begynder at give overskud. Dvs. det er en anden måde at vise den simple tilbagebetalingstid på.
Arbejdsmiljøberegneren skelner mellem:
Fravær pga. arbejdsulykker og arbejdsmiljøproblemer kan arbejdspladsen forebygge gennem arbejdsmiljøforbedringer. Derfor regner Arbejdsmiljøberegneren kun på dette fravær.
På den måde adskiller Arbejdsmiljøberegnerens resultater sig fra de beregninger over omkostninger til fravær, som nogle arbejdspladser gennemfører. Disse arbejdspladser beregner omkostninger ved det samlede fravær - uanset årsager og uanset, om arbejdspladsen kan gøre noget ved årsagerne.
De færreste arbejdspladser kender til fulde årsagerne til fravær - bortset fra de tilfælde, hvor fraværet skyldes en arbejdsulykke, eller hvor medarbejderen selv oplyser, at fraværet f.eks. skyldes en arbejdsbetinget lidelse. Arbejdsmiljøberegneren kender heller ikke til årsagerne til fravær på netop din arbejdsplads.
Til gengæld rummer Arbejdsmiljøberegneren tal for, hvor stor en andel af fraværet inden for en række brancher og jobs, som skyldes forskellige arbejdsmiljøproblemer. Disse tal kommer fra en stor stikprøveundersøgelse gennmført i 2014 af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Undersøgelsen hedder "Arbejdsmiljø & Helbred 2014" og er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
På grundlag af disse tal fra Arbejdsmiljø & Helbred 2014 har Arbejdsmiljøberegneren et kvalificeret bud på, hvor stor en del af fraværet på din arbejdsplads, som kan henføres til forskellige arbejdsmiljøproblemer, når du angiver, hvilken branche eller hvilket job du vil regne på.
Tallene fra Arbejdsmiljø & Helbred 2014 er et udtryk for forskellen i fravær mellem de arbejdspladser, som har det bedste arbejdsmiljø, og alle andre arbejdspladser inden for en given branche eller job. Dvs. at Arbejdsmiljøberegneren regner på fravær, som det er realistisk at fjerne gennem arbejdsmiljøforbedringer.
De direkte omkostninger til fravær pga. arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker er arbejdspladsens omkostninger til løn under sygdom. Omkostningerne kaldes direkte, fordi det er penge, som arbejdspladsen udbetaler til den fraværende uden at få den arbejdsindsats til gengæld, som den fraværende skulle have leveret.
Arbejdspladsens omkostninger til fravær pga. arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker omfatter andet og mere end løn under sygdom. Der kan f.eks. også omkostninger forbundet med:
Forholdet mellem de direkte og de afledte omkostninger kan sammenlignes med et isbjerg: De direkte omkostninger er den synlige del over vandet. De afledte omkostninger er den skjulte del under vandet.
For isbjerge gælder, at den skjulte del er ni gange større end den synlige. Arbejdsmiljøberegneren forudsætter, at de afledte omkostninger er to gange større end de direkte omkostninger. Forholdet mellem de direkte og afledte omkostninger siges derfor at være 1:2.
Dette bud på forholdet mellem direkte og afledte omkostninger er baseret på forskellige undersøgelser. Du kan indtaste et andet forhold, hvis du har et bedre bud.
Du kan få et bedre bud på forholdet mellem direkte og afledte omkostninger gennem en arbejdsmiljøøkonomisk analyse på din arbejdsplads. Hvis du vil vide mere om sådan en analyse, så kig under "Hvis du vil vide mere" eller prøv at google "arbejdsmiljøøkonomi".
De totale omkostninger til fravær pga. arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker er summen af de direkte og de afledte omkostninger.
De første 30 dage af en medarbejders fravær udbetaler arbejdsgiveren almindeligvis sygedagpenge (arbejdsgiverperioden). Herefter overtager kommunen udbetalingen eller yder refusion til arbejdsgiveren, hvis medarbejderen fortsat er syg. Arbejdsmiljøberegneren tager højde for refusionen fra kommunen, hvis du angiver, at din arbejdsgiver betaler fuld løn under sygdom.
Find ud af, hvilke arbejdsmiljøproblemer der er på din arbejdsplads. Brug for eksempel jeres seneste arbejdspladsvurdering (APV) og/eller medarbejdertilfredshedsmåling/trivselsmåling.
Du behøver ikke at finde alle arbejdsmiljøproblemer på en gang. Du kan sagtens bruge Arbejdsmiljøberegneren til at arbejde med et problem ad gangen.
Indtast de oplysninger, som Arbejdsmiljøberegneren beder om. Oplysninger, som du som minimum skal indtaste, er markeret med en
Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Din arbejdsplads kan være din afdeling, hele virksomheden/institutionen/forvaltningen eller hele koncernen/kommunen/regionen. Det kan også være de timelønnede på arbejdspladsen - altså alle medarbejdere minus funktionærerne. Du bestemmer selv. Det er bare vigtigt, at de oplysninger, som du indtaster om timeløn og fravær gælder for den arbejdsplads og de medarbejdere, som du har valgt. Det betyder, at hvis du vælger at indtaste antallet af timelønnede medarbejdere i din afdeling, skal du også indtaste den gennemsnitlige timeløn og det gennemsnitlige fravær for de timelønnede i din afdeling.
En fuldtidsmedarbejder er en medarbejder, som arbejder 37 timer om ugen hele året og har 5 ugers ferie samt fri på søgnehelligdage. Det giver 1665 arbejdstimer på et år. 1 fuldtidsmedarbejder leverer 1 årsværk.
Du skal indtaste den gennemsnitlige timeløn på din arbejdsplads. Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at den gennemsnitlige timeløn er 200 kr.
Tallet, du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, du indtaster.
Når Arbejdsmiljøberegneren anvender den gennemsnitlige timeløn, vil de omkostninger, som den beregner, alt andet lige være lavere, end de er i virkeligheden. Det skyldes, at arbejdsgiveren har andre omkostninger til en medarbejder end løn. Der er også udgifter forbundet med bl.a. feriepenge, forsikring og ATP.
Hvis du vil beregne et mere præcist skøn over, hvad arbejdsmiljøproblemerne koster din arbejdsplads, skal du derfor indtaste din arbejdsgivers gennemsnitlige samlede omkostning pr. medarbejder i stedet for den gennemsnitlige timeløn.
Der findes flere måder at beregne og opgøre fravær på. Arbejdsmiljøberegneren udregner de bedste skøn over omkostninger til arbejdsmiljøproblemer, hvis beregningen af fraværet på din arbejdsplads er baseret på arbejdsdage med fravær frem for kalenderdage med fravær. Ved kalenderdage tælles f.eks. fravær i weekender også med i fraværet, selv om lørdage og søndage ikke er arbejdsdage.
Nogle arbejdspladser deler fraværet op på forskellige årsager. Hvis din arbejdsplads gør det, er det "fravær pga. af egen sygdom"/"sygefravær" plus "fravær pga. arbejdsulykke", som skal indtastes i Arbejdsmiljøberegneren. Dvs. at "fravær pga. børns sygdom", "fravær pga. barsel" og "fravær af andre årsager" ikke skal tælles med.
Tallet, du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, du indtaster.
Arbejdsmiljøberegneren baserer sine beregninger over omkostninger til arbejdsmiljøproblemer på tal fra undersøgelsen "Arbejdsmiljø & Helbred 2014". Den er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. For at vide, hvilke tal Arbejdsmiljøberegneren skal bruge, skal du vælge, hvilken branche din arbejdsplads tilhører, eller hvilket job, som bedst karakteriserer det, som I laver på din arbejdsplads.
Med branche menes den erhvervsgren, som din arbejdsplads er en del af.
Med job menes betegnelsen for det arbejde, som I udfører på din arbejdsplads.
Er du i tvivl om, hvad der menes med branche og/eller job, kan du foretage et tilfældigt valg og se de konkrete valgmuligheder. Du kan nemt gå tilbage og ændre dit valg.
"Arbejdsmiljø & Helbred 2014" har ikke tal for alle de hundredevis af brancher og jobs, som findes. Derfor kan du måske ikke finde netop din branche eller dit job. I sådan et tilfælde vælger du den branche eller det job, som passer bedst til din arbejdsplads.
Du skal markere de arbejdsmiljøproblemer, som findes på din arbejdsplads, og som du vil regne på.
Du behøver ikke at markere alle jeres arbejdsmiljøproblemer. Du kan nøjes med at regne på et enkelt problem.
Listen over arbejdsmiljøproblemer, som du kan vælge mellem, afspejler først og fremmest, hvad Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har spurgt om i undersøgelsen "Arbejdsmiljø & Helbred 2014". Tal baseret på denne undersøgelse udgør nemlig en væsentlig del af Arbejdsmiljøberegneren. Derudover afspejler valgmulighederne, hvilke arbejdsmiljøproblemer der typisk findes på arbejdspladser, hvor 3F's medlemmer arbejder. Endelig afspejler valgmulighederne, hvilke arbejdsmiljøproblemer der nævnes i Arbejdstilsynets APV-tjeklister for de brancher, som er med i Arbejdsmiljøberegneren.
Hvis du markerer, at din arbejdsgiver betaler fuld løn under sygdom, tager Arbejdsmiljøberegneren højde for, at din arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion fra kommunen ved fravær ud over 30 dage.
Her kan du indtaste, hvor stor en del af det samlede fravær på din arbejdsplads som er kort fravær, dvs. fravær på 30 eller færre dage. Denne oplysning har betydning for beregning af den sygedagpengerefusion, som din arbejdsgiver modtager fra kommunen.
Du skal ikke angive det korte fravær (i procent). Du skal angive det korte fraværs andel (i procent) af det totale fravær.
Et eksempel: Hvis medarbejderne på en arbejdsplads på et år tilsammen har 750 fraværsdage, som alle ligger inden for de første 30 dage, og 250 fraværsdage, som alle ligger efter de første 30 dage, så er det korte fraværs andel af det totale fravær på 75 procent (750 dage /(750 dage + 250 dage)).
Grænsen mellem kort og langt fravær er 30 dage, fordi din arbejdsgiver skal betale løn under de første 30 dage.
Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at halvdelen af det samlede fravær er kort fravær. Det er nogenlunde gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet.
Her kan du indtaste, hvad arbejdsgiveren modtager i refusion pr. time, hvor en medarbejder er langvarigt fraværende.
Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at satsen er 112 kr. pr. time. Det er cirka satsen i 2015.
Satsen bliver justeret lidt hvert år. Du kan finde den aktuelle sats på www.star.dk eller spørge i din A-kasse.
Her kan du indtaste, hvor store de afledte omkostninger til fravær som følge af arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker er i forhold til de direkte omkostninger.
De direkte omkostninger er din arbejdsgivers omkostninger til løn under sygdom.
De afledte omkostninger er omkostninger forbundet med f.eks.: tid til at håndtere fravær; følge op på ulykker; finde, instruere og lønne vikarer; organisere og lønne overarbejde; udbedre materielle skader ved ulykker; lavere produktivitet; dårligere kvalitet; større spild; mistede ordrer; bøder til Arbejdstilsynet; samt honorar til krisepsykologer, arbejdsmiljørådgivere og andre.
Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at de afledte omkostninger er 2 gange så store som de direkte omkostninger. Dette skøn er baseret på forskellige resultater fra videnskabelige og andre undersøgelser. Resultaterne i undersøgelserne varierer fra 0,5 og helt op til 20. Når der i Arbejdsmiljøberegneren er valgt et tal (2) i den lave ende, er det for at give et forsigtigt (lavt) skøn over de afledte omkostninger. Dvs. Arbejdsmiljøberegneren regner snarere for lavt end for højt.
Hvis du gerne vil være endnu mere forsigtig i beregningen, end Arbejdsmiljøberegneren lægger op til, kan du indtaste et tal mindre end 2. Hvis du mener, at der slet ikke er afledte omkostninger til fravær som følge af arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker, skal du indtaste 0.
Hvis du markerer, at din arbejdsplads er en privat virksomhed, får du mulighed for at indtaste virksomhedens omsætning og overskud. Derved får du lidt flere resultater, når du beregner de samlede omkostninger til arbejdsmiljøproblemer på din arbejdsplads.
Her kan du indtaste, hvor stor den årlige omsætning er i virksomheden. Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Her kan du indtaste, hvor stort overskuddet (resultatet før skat) er i virksomheden.
Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Arbejdsmiljøberegneren kan ikke regne på det, hvis din virksomhed har underskud. I så fald må du indtaste 0 kr.
Her kan du indtaste, hvor mange arbejdsulykker med fravær udover tilskadekomstdagen virksomheden har på et år.
En dødsulykke tæller også med som en arbejdsulykke med fravær.
Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at antallet er 0.
Her kan du indtaste, hvor langt fraværet er pr. arbejdsulykke med fravær. Fraværet måles i arbejdsdage.
En dødsulykke medregnes med et fravær på 225 dage (antallet af arbejdsdage på et år) - også selv om der ikke er noget fravær i forbindelse med ulykken. Dette afspejler, at en dødsulykke under alle omstændigheder medfører store omkostninger for arbejdspladsen.
Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at det gennemsnitlige fravær pr. arbejdsulykke med fravær er 10 arbejdsdage. Det er omtrent gennemsnittet for alle arbejdsulykker med fravær på det danske arbejdsmarked.
Hvis du indtaster navnet på din arbejdsplads, kommer det med på en rapport, som du kan printe ud.
Hvis du indtaster et årstal, kommer det med på en rapport, som du kan printe ud.
Hvis du vælger en dato, kommer den med på en rapport, som du kan skrive ud.
Her kan du indtaste, hvor stort et beløb din arbejdsplads vil eller kunne investere på et år i at forbedre arbejdsmiljøet, dvs. løse arbejdsmiljøproblemerne og/eller forebygge arbejdsulykker.
Beløbet kan være et, som I aftaler på arbejdspladsen/i arbejdsmiljøorganisationen. Det kan også være et beløb, som du bare forestiller dig, at arbejdspladsen investerede: "Hvad nu hvis vi brugte ½ mio. kr. på at forbedre arbejdsmiljøet - hvor hurtigt ville de være tjent hjem?
Her kan du indtaste, hvad du forventer, at der sker med fraværet på arbejdspladsen, når eller hvis I investerer i at forbedre arbejdsmiljøet.
Du har tidligere indtastet, hvad fraværet på arbejdspladsen aktuelt er, dvs. før investeringen. Her kan du altså indtaste, hvad du forventer at fraværet er efter investeringen.
Tallet for fraværet efter investeringen kan være et mål, som I bliver enige om på arbejdspladsen/arbejdsmiljøorganisationen. Det kan også være et tal, som du bare forestiller dig: "Hvad nu hvis fraværet faldt fra 5,1 % til 4,5 % - hvor hurtigt ville investeringen i at forbedre arbejdsmiljøet være tjent hjem?
Hvis ikke du kender de oplysninger, du har brug for, kan du få dem af din leder eller af personaleafdelingen på din arbejdsplads.
Arbejdsmiljøberegneren har ikke andre oplysninger om din arbejdsplads end dem, som du indtaster. Ingen af de oplysninger, du indtaster, bliver lagret hos 3F eller andre.
Arbejdsmiljøberegneren er klar med de første resultater, når du har markeret et eller flere arbejdsmiljøproblemer. Du kan se:
Alle beregninger sker automatisk. Hverken de oplysninger, du indtaster, eller resultaterne af beregningerne bliver lagret hos 3F eller andre.
Når du er færdig med beregningerne, kan du vælge at få genereret et dokument i pdf-format med resultaterne og forudsætningerne for dem, herunder dine indtastninger. Du kan vælge, om dokumentet skal være med eller uden denne vejledning. Du finder de to valgmuligheder nederst på Arbejdsmiljøberegneren.
Når du har brugt Arbejdsmiljøberegneren, har du kvalificerede skøn over, hvad arbejdsmiljøproblemerne på din arbejdsplads koster i kroner og øre hvert år. Du har eventuelt også et kvalificeret skøn over, hvor hurtigt en investering i arbejdsmiljøforbedringer tjener sig hjem.
Du kan nu bruge tallene i arbejdet med arbejdsmiljø på din arbejdsplads:
Det er naturligvis ikke omkostningerne forbundet med arbejdsmiljøproblemer, som skal være afgørende for, om et problem bliver løst eller ej. Men hvis omkostningerne ved et konkret problem er meget høje, kan det være et argument for at løse problemet nu frem for senere. Fordi løsningen måske kan frigive ressourcer til løsning af andre problemer. Det kan også være et argument for at afsætte flere ressourcer til løsningen end oprindeligt planlagt. Fordi der så bliver råd til en mere effektiv løsning, der bedre kan betale sig.
Arbejdsmiljøberegneren giver dig kvalificerede skøn over:
Resultaterne er kvalificerede skøn - modsat præcise tal - fordi Arbejdsmiljøberegneren - foruden dine indtastninger - til nogle af beregningerne anvender nøgletal fra undersøgelser i stedet for tal for din arbejdsplads. Nøgletallene vedrører:
Arbejdsmiljøberegneren anvender tal for, hvor stor en andel af fraværet inden for en række brancher og jobs, som skyldes forskellige arbejdsmiljøproblemer. Disse tal kommer fra en stor stikprøveundersøgelse gennemført i 2014 af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Undersøgelsen hedder "Arbejdsmiljø & Helbred 2014" og er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
På grundlag af disse tal fra Arbejdsmiljø & Helbred 2014 har Arbejdsmiljøberegneren et kvalificeret bud på, hvor stor en del af fraværet på din arbejdsplads, som skyldes forskellige arbejdsmiljøproblemer. Du skal bare angive, hvilken branche eller hvilket job, du vil regne på. Dette bud kompenserer for, at de færreste arbejdspladser til fulde kender årsagerne til fravær blandt medarbejderne.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gør opmærksom på, at tallene for, hvor stor en andel af fraværet, som skyldes forskellige arbejdsmiljøproblemer, er behæftet med meget stor usikkerhed. De fralægger sig derfor, ligesom 3F og COWI, ethvert ansvar for anvendelsen af Arbejdsmiljøberegnerens resultater.
Forholdet mellem de direkte og de afledte omkostninger kan sammenlignes med et isbjerg: De direkte omkostninger er den synlige del over vandet. De afledte omkostninger er den skjulte del under vandet.
For isbjerge gælder, at den skjulte del er ni gange større end den synlige. Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at de afledte omkostninger er to gange så store som de direkte omkostninger. Dette skøn er baseret på forskellige resultater fra videnskabelige og andre undersøgelser.
Nøgletallene er valgt, så de kvalificerede skøn, som Arbejdsmiljøberegneren giver dig, er forsigtige skøn. Det vil sige, at Arbejdsmiljøberegneren formentlig snarere sætter omkostningerne for lavt end for højt.
Det særlige ved de omkostninger, som Arbejdsmiljøberegneren udregner for din arbejdsplads, er imidlertid, at din arbejdsplads kan fjerne dem gennem arbejdsmiljøforbedringer. Nøgletallene vedrørende andelen af fraværet, som skyldes arbejdsmiljøproblemer, afspejler nemlig, at der findes arbejdspladser, som ligner din, der ikke har de samme arbejdsmiljøproblemer og derfor heller ikke omkostninger til fravær pga. arbejdsmiljøproblemerne.
Det særlige ved Arbejdsmiljøberegnerens resultater er også, at de omfatter de afledte - eller skjulte - omkostninger. Det er omkostninger, som arbejdspladser normalt overser, hvis de regner på, hvad fraværet koster.
Hvis I på din arbejdsplads ønsker mere præcise beregninger af de besparelser, som I kan opnå ved at forbedre arbejdsmiljøet, kan I gennemføre en arbejdsmiljøøkonomisk analyse. Hvis du vil vide mere om sådan en analyse, så kig under "Hvis du vil vide mere" eller prøv at google "arbejdsmiljøøkonomi".
Din afdeling, hele virksomheden/institutionen/forvaltningen eller hele koncernen. Det vigtige er, at de tal, du taster ind, vedrører netop den valgte organisatoriske enhed.
Forklaring til det punkt, som tegnet står ved.
Felter markeret med * skal udfyldes. På det grundlag kan du gennemføre de første simple beregninger. Hvis du vil gennemføre mere præcise beregninger, kan du give oplysninger om sygedagpengerefusion og/eller økonomi. Hvis du vil gennemføre beregninger om arbejdsulykker, har Arbejdsmiljøberegneren også brug for ekstra oplysninger. Hvis du tidligere har gemt indtastninger, kan du hente dem ved at gå til Hent eller gem fil med indtastninger.
Du kan nulstille alt ved at trykke
En fuldtidsmedarbejder er en medarbejder, som arbejder 37 timer om ugen hele året og har 5 ugers ferie samt fri på søgnehelligdage. Det giver 1665 arbejdstimer på et år. 1 fuldtidsmedarbejder leverer 1 årsværk.
Din arbejdsplads kan være din afdeling, hele virksomheden/institutionen/forvaltningen eller hele koncernen/kommunen/regionen. Du bestemmer selv. Det er bare vigtigt, at de oplysninger, som du indtaster om timeløn og fravær gælder for den arbejdsplads, som du har valgt. Det betyder, at hvis du vælger at indtaste antallet af medarbejdere i din afdeling, skal du også indtaste den gennemsnitlige timeløn og det gennemsnitlige fravær i din afdeling.
Du kan f.eks. også vælge, at din beregning kun omfatter timelønnede medarbejdere på din arbejdsplads. Dvs. ikke funktionærer. Igen er det vigtigt, at timeløn og fravær så kun gælder for de timelønnede.
Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Indtast antal medarbejdere i alt:
Du skal indtaste den gennemsnitlige timeløn på din arbejdsplads. Tallet skal gælde for netop den gruppe af medarbejdere, hvis antal du har indtastet ovenfor.
Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at den gennemsnitlige timeløn er 200 kr.
Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Hvis du vil have en mere præcis beregning, skal du indtaste arbejdsgiverens samlede gennemsnitlige omkostninger pr. medarbejder pr. time i stedet for den gennemsnitlige timeløn. Arbejdsgiverens samlede omkostninger inkluderer bl.a. ATP, pensionsbidrag og andre sociale omkostninger.
Hvis du ikke indtaster et tal, anvender Arbejdsmiljøberegneren 200 kr. som gennemsnitlig timeløn.
Indtast den gennemsnitlige timeløn: kr.
Du skal indtaste det gennemsnitlige årlige fravær på din arbejdsplads. Enten i dage pr. medarbejder eller i procent.
Tallet skal gælde for netop den gruppe af medarbejdere, hvis antal du har indtastet ovenfor.
Hvis din arbejdsplads deler fraværet op i forskellige årsager, skal det være fravær pga. egen sygdom + fravær pga. arbejdsulykke.
Du får de bedste skøn over omkostninger til arbejdsmiljøproblemer, hvis beregningen af fraværet på din arbejdsplads er baseret på arbejdsdage med fravær frem for kalenderdage med fravær. Ved kalenderdage tælles f.eks. fravær i weekender også med i fraværet, selv om lørdage og søndage ikke er arbejdsdage.
Tallet, som du indtaster, skal være fra samme år, som alle de andre tal, som du indtaster.
Indtast det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: dage
Indtast den gennemsnitlige fraværsprocent: procent
Du skal vælge mellem branche eller job. Dit valg har betydning for, hvilke tal Arbejdsmiljøberegneren anvender for sammenhængen mellem fravær og arbejdsmiljøproblemer.
Tunge løft forklarer f.eks. ikke ret meget af fraværet blandt buschauffører, mens det forklarer en stor del af fraværet blandt dem, der udfører murerarbejde.
Med branche menes den erhvervsgren, som din arbejdsplads er en del af.
Med job menes betegnelsen for det arbejde, som I udfører på din arbejdsplads.
Er du i tvivl om, hvad der menes med branche og/eller job, så foretag et tilfældigt valg og se de konkrete valgmuligheder. Du kan nemt gå tilbage og ændre dit valg.
Hvilken branche vil du regne på?
Hvilken branche vil du regne på?
Hvilken branche vil du regne på?
Hvilken branche vil du regne på?
Hvilken branche vil du regne på?
Hvilken branche vil du regne på?
OBS: For at komme videre må du foretage et valg.
Hvilken job vil du regne på?
Hvilken job vil du regne på?
Hvilken job vil du regne på?
Hvilken job vil du regne på?
Hvilken job vil du regne på?
Hvilken job vil du regne på?
OBS: For at komme videre må du foretage et valg.
Du kan markere et eller flere af de arbejdsmiljøproblemer, som I har på din arbejdsplads.
Jeres arbejdspladsvurdering (APV) giver et fingerpeg om, hvilke arbejdsmiljøproblemer I har. Hvis I har en medarbejder-/trivselsundersøgelse på jeres arbejdsplads, giver den også et fingerpeg.
Måske har I problemer, som du ikke finder på listen. Listen afspejler, hvad Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har spurgt om i undersøgelsen "Arbejdsmiljø & Helbred" i 2014. Derfor er der visse arbejdsmiljøproblemer, som er relevante for medlemmer af 3F, som ikke er på listen.
Marker de arbejdsmiljøproblemer, som du ønsker at regne på:
Du er nu klar til klikke på "Det koster arbejdsmiljøproblemerne"
Her skal du svare ja, hvis din arbejdsgiver betaler fuld løn under sygdom.
Er du ansat som funktionær eller på funktionærlignende vilkår, har du ret til fuld løn under sygdom. Uanset hvor længe du har været ansat, eller hvor lang tid du er syg. Fuld løn er inklusive dine tillæg.
Er du timelønnet, har du som minimum ret til en løn, der svarer til sygedagpenge, hvis du har været ansat i 8 uger og har arbejdet 74 timer inden for de 8 uger. Om du har ret til yderligere løn (sygeløn), fra din arbejdsgiver, afhænger af, hvad der står i din overenskomst.
Hvis du svarer ja, tager Arbejdsmiljøberegneren højde for, at din arbejdsgiver for refusion fra kommunen for fravær, der varer længere end 30 dage. Dvs. din arbejdsgivers omkostninger til langvarigt fravær er pr. dag lidt lavere end omkostningerne til kortvarigt fravær.
Svarer du ja, tager Arbejdsmiljøberegneren højde for, at din arbejdsgiver modtager refusion fra kommunen. Undlader du at svare ja, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at din arbejdsgiver ikke udbetaler løn under sygdom, og derfor ikke modtager refusion fra kommunen.
Ja:
Her kan du angive, hvor meget af det samlede fravær på arbejdspladsen der er kort fravær, dvs. fravær til og med 30 dage.
Du skal ikke angive fra det korte fravær (i procent). Du skal angive det korte fraværs andel (i procent) af det totale fravær.
Et eksempel: Hvis medarbejderne på en arbejdsplads på et år tilsammen har 750 fraværsdage, som alle ligger inden for de første 30 dage, og 250 fraværsdage, som alle ligger efter de første 30 dage, så er det korte fraværs andel af det totale fravær på (750 + 250 =) 1000 dage 75 procent.
Grænsen mellem kort og langt fravær er 30 dage, fordi din arbejdsgiver skal betale løn under de første 30 dage.
Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at kort fravær udgør 50 % af det totale fravær.
Hvis du ikke indtaster et tal, anvender Arbejdsmiljøberegneren 50% som andel af kort fravær. (Og dermed 50% som andel af langt fravær.)
Indtast andel kort fravær (til og med 30 dage): procent
Her skal du indtaste, hvad timesatsen for sygedagpenge er.
Satsen bliver justeret lidt hvert år. Hvis ikke du indtaster et tal, anvender Arbejdsmiljøberegneren satsen for 2015, som er cirka 112 kr. Du kan finde den aktuelle sats på www.star.dk eller spørge i din A-kasse.
Arbejdsmiljøberegneren anvender satsen til at beregne, hvor mange penge din arbejdsgiver får refunderet (udbetalt) fra kommunen, når en medarbejder har fravær med fuld løn, der varer længere end 30 dage.
Hvis du ikke indtaster et tal, anvender Arbejdsmiljøberegneren 112kr. som sats. Det er ca. satsen for sygedagpenge i 2015.
Indtast satsen for sygedagpengerefusion: kr.
Her kan du indtaste, hvor store de afledte omkostninger til fravær som følge af arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker er i forhold til de direkte omkostninger.
De direkte omkostninger er din arbejdsgivers omkostninger til løn under sygdom. De afledte omkostninger er omkostninger forbundet med f.eks.: tid til at håndtere fravær; følge op på ulykker; finde, instruere og lønne vikarer; organisere og lønne overarbejde; udbedre materielle skader ved ulykker; lavere produktivitet; dårligere kvalitet; større spild; mistede ordrer; bøder til Arbejdstilsynet; samt honorar til krisepsykologer, arbejdsmiljørådgivere og andre.
Hvis du ikke indtaster noget, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at de afledte omkostninger er 2 gange så store som de direkte omkostninger. Dette tal er baseret på forskellige resultater fra videnskabelige og andre undersøgelser. 2 er valgt i Arbejdsmiljøberegneren, så den giver et forsigtigt skøn over de afledte omkostninger. Dvs. Arbejdsmiljøberegneren regner snarere for lavt end for højt.
Hvis du gerne vil være endnu mere forsigtig i beregningen, skal du indtaste et tal mindre end 2. Hvis du mener, at der slet ikke er afledte omkostninger til fravær som følge af arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker, skal du indtaste 0.
Hvis du ikke indtaster et tal, regner Arbejdsmiljøberegneren med, at de afledte omkostninger er 2 gange så store som de direkte omkostninger.
Indtast hvor mange gange større de afledte omkostninger er i forhold til de direkte omkostninger:
Ja:
Her kan du indtaste, hvor stor den årlige omsætning er på din arbejdsplads.
Hvis du f.eks. har valgt at regne på din afdeling, men ikke kender omsætningen for din afdeling, så kan du her indsætte tal for hele din virksomhed.
Indtast omsætning: kr.
Her kan du indtaste, hvor stor det årlige overskud er på din arbejdsplads.
Hvis du f.eks. har valgt at regne på din afdeling, men ikke kender overskuddet for din afdeling, så kan du her indsætte tal for hele din virksomhed.
Indtast overskuddet/resultatet før skat: kr.
Her kan du indtaste antallet af arbejdsulykker med fravær ud over tilskadekomstdagen, dvs. anmeldelsespligtige arbejdsulykker.
Du skal indtaste antallet for det år, som du også har indtastet antal medarbejdere, løn og fravær for.
Hvis du ikke indtaster et tal, anvender Arbejdsmiljøberegneren 0 som antal ulykker.
Indtast antal arbejdsulykker pr. år:
Her kan du indtaste, hvor mange fraværsdage ud over tilskadekomstdagen hver arbejdsulykke på jeres arbejdsplads i gennemsnit havde.
Hvis I f.eks. havde 3 ulykker med fravær på henholdsvis 4 dage, 8 dage og 30 dage, så er det gennemsnitlige fravær pr. ulykke 42 dage divideret med 3. Det bliver 14 dage. (4 + 8 + 30 = 42).
En dødsulykke medregnes med et fravær på 225 dage (antallet af arbejdsdage på et år) – også selv om der ikke er noget fravær i forbindelse med ulykken. Dette afspejler, at en dødsulykke under alle omstændigheder medfører store omkostninger for arbejdspladsen.
Hvis du ikke indtaster et tal, anvender Arbejdsmiljøberegneren 10 dage som gennemsnitligt fravær pr. arbejdsulykke.
Indtast gennemsnitligt antal fraværsdage pr. arbejdsulykke: dage
Her kan du indtaste navnet på din arbejdsplads.
Hvis du f.eks. har valgt at regne på din afdeling, kan du også skrive navnet på både virksomheden og afdelingen.
Indtast arbejdspladsens navn:
Her kan du indtaste det år, som beregningen gælder for.
Hvis du f.eks. har indtastet antal medarbejdere, løn, fravær osv. for 2015, skriver du "2015".
År:
Intet af det, du indtaster, bliver lagret hos 3F eller andre. Men du kan lagre det på din pc, hvis du vil.
Nogle browsere vil forsøge at åbne filen, efter at du har gemt den. Det fører til en fejlmeddelelse om, at filen ikke kan åbnes. Du skal bare ignorere denne fejlmeddelelse; filen vil under alle omstændigheder blive gemt.
Når du bruger Safari som internet-browser:
Hvis du bruger Safari som browser, vil filen blive åbnet i en ny fane, og du bliver nødt til selv at gemme den med filtypenavnet '.am3F'.
(Et filtypenavn er det, der vises i slutningen af filnavnet, adskilt fra filnavnet med et punktum.)
OBS: Der opstod en fejl ved indlæsning af filen.
OBS: Du må besvare følgende spørgsmål, før du kan fortsætte:
Du er nu klar til klikke på "Det koster arbejdsmiljøproblemerne"
OBS: De tal, som du har indtastet vedrørende antal medarbejdere og fravær samt eventuelt antal ulykker og ulykkesfravær, giver mærkelige resultater. Tjek eventuelt om de er rigtige.
Herunder kan du se et skøn over, hvad det hvert år koster din arbejdsplads, når der er problemer med:
Hvis aftenarbejde, natarbejde eller skiftende arbejdstiden er et problem på din arbejdsplads, medfører det følgende omkostninger for arbejdspladsen hvert år:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes aftenarbejde, natarbejde eller skiftende arbejdstiden: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis utilstrækkelig vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes utilstrækkelig vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis lav prioritering af sikkerhed på arbejdspladsen er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes lav prioritering af sikkerhed på arbejdspladsen: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis hårdt fysisk arbejde er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes hårdt fysisk arbejde: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis forflytninger eller tunge løft er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes forflytninger eller tunge løft: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis skub og træk er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes skub og træk: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis dårlige arbejdsstillinger er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes dårlige arbejdsstillinger: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis ensidigt, gentaget arbejde er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes ensidigt, gentaget arbejde: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis høj støj er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP0 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP0 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP0 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes høj støj: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis forstyrrende støj er et problem på din arbejdsplads, medfører det følgende omkostninger for arbejdspladsen hvert år:
| Direkte omkostninger: | DOPForstStoj | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOPForstStoj | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOPForstStoj | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 0
Gennemsnitlig timeløn: 0 kr.
Gennemsnitligt fravær: 0 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 0 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 0 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 0 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes forstyrrende støj: 0 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:0
Hvis vibrationer er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP10 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP10 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP10 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 10
Gennemsnitlig timeløn: 10 kr.
Gennemsnitligt fravær: 10 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 10 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 10 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 10 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes vibrationer: 10 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:10
Hvis våde eller fugtige hænder er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP11 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP11 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP11 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 11
Gennemsnitlig timeløn: 11 kr.
Gennemsnitligt fravær: 11 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 11 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 11 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 11 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes våde eller fugtige hænder: 11 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:11
Hvis hudkontakt med kemikalier er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP12 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP12 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP12 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 12
Gennemsnitlig timeløn: 12 kr.
Gennemsnitligt fravær: 12 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 12 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 12 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 12 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes hudkontakt med kemikalier: 12 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:12
Hvis stor arbejdsmængde og tidspres og/eller meget overarbejde er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP13 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP13 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP13 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 13
Gennemsnitlig timeløn: 13 kr.
Gennemsnitligt fravær: 13 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 13 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 13 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 13 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes stor arbejdsmængde og tidspres og/eller meget overarbejde: 13 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:13
Hvis uklare arbejdsopgaver og/eller modsatrettede krav er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP14 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP14 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP14 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 14
Gennemsnitlig timeløn: 14 kr.
Gennemsnitligt fravær: 14 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 14 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 14 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 14 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes uklare arbejdsopgaver og/eller modsatrettede krav: 14 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:14
Hvis ringe indflydelse på eget arbejde er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP15 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP15 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP15 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 15
Gennemsnitlig timeløn: 15 kr.
Gennemsnitligt fravær: 15 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 15 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 15 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 15 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes ringe indflydelse på eget arbejde: 15 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:15
Hvis utilstrækkelig hjælp, støtte og/eller feedback fra nærmeste leder er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP16 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP16 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP16 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 16
Gennemsnitlig timeløn: 16 kr.
Gennemsnitligt fravær: 16 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 16 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 16 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 16 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes utilstrækkelig hjælp, støtte og/eller feedback fra nærmeste leder: 16 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:16
Hvis utilstrækkelig kollegial støtte, samarbejde og anerkendelse er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP17 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP17 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP17 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 17
Gennemsnitlig timeløn: 17 kr.
Gennemsnitligt fravær: 17 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 17 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 17 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 17 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes utilstrækkelig kollegial støtte, samarbejde og anerkendelse: 17 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:17
Hvis høje følelsesmæssige krav er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP18 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP18 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP18 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 18
Gennemsnitlig timeløn: 18 kr.
Gennemsnitligt fravær: 18 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 18 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 18 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 18 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes høje følelsesmæssige krav: 18 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:18
Hvis skænderier eller konflikter på arbejdspladsen er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP19 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP19 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP19 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 19
Gennemsnitlig timeløn: 19 kr.
Gennemsnitligt fravær: 19 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 19 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 19 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 19 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes skænderier eller konflikter på arbejdspladsen: 19 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:19
Hvis mobning og/eller seksuel chikane på arbejdspladsen er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP20 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP20 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP20 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 20
Gennemsnitlig timeløn: 20 kr.
Gennemsnitligt fravær: 20 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 20 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 20 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 20 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes mobning og/eller seksuel chikane på arbejdspladsen: 20 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:20
Hvis fysisk vold eller trusler om vold på arbejdspladsen er et alvorligt problem på din arbejdsplads, medfører det følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP21 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP21 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP21 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 21
Gennemsnitlig timeløn: 21 kr.
Gennemsnitligt fravær: 21 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 21 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 21 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 21 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Andel af fraværet, der skyldes fysisk vold eller trusler om vold på arbejdspladsen: 21 procent
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:21
Arbejdsulykkerne medfører følgende årlige omkostninger for arbejdspladsen:
| Direkte omkostninger: | DOP23 | kr. |
| Afledte omkostninger: | AOP23 | kr. |
| Omkostninger i alt: | TOP23 | kr. |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Gennemsnitlig timeløn: 21 kr.
Antal arbejdsulykker pr. år: AU
Gennemsnitligt fravær pr. arbejdsulykke: 21 dage
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:21
De samlede omkostninger er ikke bare summen af omkostningerne til de enkelte arbejdsmiljøproblemer.
Forklaringen er, at et fravær kan have flere årsager. En person kan f.eks. være fraværende pga. af både rygsmerter som følge af tunge løft og stress som følge af stor arbejdsmængde og tidspres. Så derfor anvender Arbejdsmiljøberegneren en særlig formel, når de samlede omkostninger beregnes, for ikke at regne det samme fravær med mere end en gang.
Ja:
Her kan du se et skøn over, hvad alle arbejdsmiljøproblemerne tilsammen hvert år koster din arbejdsplads.
| Direkte omkostninger: | 31.450 | kr. |
| Afledte omkostninger: | 62.900 | kr. |
| Omkostninger i alt: | 94.350 | kr. |
|
OBS: Nogle resultater vises ikke, fordi de tal, som du har indtastet vedrørende antal medarbejdere og fravær samt eventuelt antal ulykker og ulykkesfravær, gør det umuligt. | ||
| Nødvendig omsætning for at dække omkostningerne til arbejdsmiljøproblemerne: | NO | kr. |
| Antal arbejdsdage, hvor al overskuddet går til at dække omkostningerne til arbejdsmiljøproblemerne: | 10 | dage |
| Så meget kan overskuddet i bedste fald vokse, hvis alt arbejdsbetinget fravær elimineres gennem forbedringer af arbejdsmiljøet: | 12 | procent |
Skønnet over omkostningerne er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 21
Gennemsnitlig timeløn: 21 kr.
Gennemsnitligt fravær: 21 procent
Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år: 21 dage
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 21 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 21 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:21
Omsætning: 21 kr.
Overskud/Resultat før skat: 21 kr.
Ja:
Her får du et skøn over, hvor hurtigt en investering i arbejdsmiljøforbedringer på din arbejdsplads tjener sig hjem.
Felter markeret med
Her kan du indtaste, hvor stort et beløb der investeres i forbedring af arbejdsmiljøet.
Beløbet kan være et, som I aftaler på arbejdspladsen/i arbejdsmiljøorganisationen. Det kan også være et beløb, som du bare forestiller dig, at arbejdspladsen investerede: "Hvad nu hvis vi brugte ½ mio. kr. på at forbedre arbejdsmiljøet – hvor hurtigt vil de være tjent hjem?"
Investering: kr.
Her kan du indtaste, hvad du forventer, at der sker med fraværet på arbejdspladsen, når eller hvis I investerer i at forbedre arbejdsmiljøet.
Du har tidligere indtastet, hvad fraværet på arbejdspladsen aktuelt er, dvs. før investeringen. Nu skal du indtaste, hvad du forventer at fraværet er efter investeringen.
Tallet for fraværet efter investeringen kan være et, som I bliver enige om på arbejdspladsen/arbejdsmiljøorganisationen. Det kan også være et tal, som du bare forestiller dig: "Hvad nu hvis fraværet faldt fra 5,1 % til 4,5 % – hvor hurtigt investeringen i at forbedre arbejdsmiljøet være tjent hjem?"
Fravær før investeringen: F procent (FD dage pr. medarbejder pr. år)
Forventet fravær efter investeringen: procent
OBS: For at komme videre må du oplyse om:
Her kan du se et skøn over, hvor godt investeringen i arbejdsmiljøforbedringer kan betale sig.
| Besparelse som følge af investeringen: | 31.450 | kr. |
| Return On Investment (ROI): | 62.900 | |
| Simpel tilbagebetalingstid: | 94.350 | måneder |
Besparelse som følge af investeringen er det beløb, som din arbejdsplads hvert år har i færre omkostninger som følge af fravær pga. arbejdsulykker og/eller arbejdsmiljøproblemer.
ROI er besparelsen divideret med investeringen. ROI er et udtryk for, hvor god investeringen er. Jo større ROI er, desto bedre.
Simpel tilbagebetalingstid er investeringen divideret med besparelsen. Her er resultatet af det regnestykke multipliceret (ganget) med 12 for at få simpel tilbagebetalingstid i måneder.
Simpel tilbagebetalingstid er ligesom ROI et udtryk for, hvor god investeringen er. Jo kortere tilbagebetalingstiden er, desto bedre.
Investeringsberegningen er baseret på disse oplysninger og forudsætninger:
Antal fuldtidsmedarbejdere: 21
Gennemsnitlig timeløn: 21 kr.
Gennemsnitligt fravær før investeringen: 21 procent
Forventet reduktion af fraværet: 23 procent
Gennemsnitligt fravær efter investeringen: 23 procent
Løn under sygdom: Nej
Det korte fraværs andel af det samlede fravær: 23 procent
Sats for sygedagpengerefusion: 21 kr. pr. time
Branchegruppe/jobgruppe: Bn/Jn
Forhold mellem direkte og afledte omkostninger: 1:23
Investering: 23 kr.
3F og COWI A/S påtager sig ikke noget ansvar for brugen af Arbejdsmiljøberegneren.
3F og COWI A/S garanterer ikke for rigtigheden af beregningerne i forhold til en konkret arbejdsplads.
Beregningerne er baseret på nøgletal fra undersøgelser, der er så repræsentative som muligt for arbejdspladser, hvor 3F's medlemmer arbejder, og ikke på arbejdsmiljødata om den enkelte arbejdsplads. Beregningsresultaterne er derfor kvalificerede skøn frem for præcise opgørelser over omkostningerne for den konkrete arbejdsplads.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har efter anmodning fra 3F leveret tallene for andelen af fraværet, som skyldes de forskellige arbejdsmiljøproblemer. Tallene er baseret på data fra NFAs undersøgelse "Arbejdsmiljø & Helbred 2014". Disse tal gælder for de angivne brancher og jobs i Danmark, men er behæftet med meget stor usikkerhed, fordi antallet af svarpersoner inden for hver branche eller job er lavt - for lavt efter NFAs vurdering. NFA fralægger sig ethvert ansvar for Arbejdsmiljøberegnerens beregninger og for anvendelsen af Arbejdsmiljøberegnerens resultater.